Om 24/7

24/7 er vores motionsafdeling i Fjelstrup Idræts Forening.

Ideen udviklede sig i 2010 med en lille gruppe lokale, der hurtigt fik spredt tankerne om 24/7. Mange gode ideer, mange gode ansøgninger, økonomiske tilskud og ikke mindst en kæmpe frivillig indsats har gjort det muligt at vi i 2012 åbnede for det nye skud på stammen i Fjelstrup Idræts Forening.

Vores vision er, at tilbyde motion og fitness samt udvikle nye rammer for alsidig og selvorganiseret bevægelse i Fjelstrup. Medlemmer fra 15 år får udleveret en nøglebrik der giver adgang til hallen og foreningens faciliteter.
24/7 er medlemsstyret og det betyder, at alle har mulighed for at påvirke aktiviteter og tilbud. Vi bestræber os på at skabe de bedste rammer så alle kan være med og selv byde ind med gode ideer og aktiviteter.

Events i 24/7. Vi vil i løbet af året tilbyde medlemmer en række forskellige events. Events kan både være for krop og sjæl, og være målrettet en speciel gruppe medlemmer, eller et specielt tidspunkt. I 24/7 håber vi medlemmerne vil komme med forslag til events der skal tilbydes. 

Motion & Fitness for alle over 15 år. Medlemmer får en grundig intro til vores træningsudstyr og reglerne for korrekt brug af motionsrummet. Alle medlemmer tilbydes et personligt træningsprogram ud fra ønsker og behov. programmet kan justeres løbende sammen med instruktører. Der er instruktører i motionrummet dagligt. Der trænes i maskiner og med fri vægte.

Indoor Cycling er for alle over 15 år og er suveræn motion til vægttab eller for at holde formen vedlige. Vi kører holdtræning, hvor alle kan være med og vi står klar med uddannede instruktører som hjælper dig rigtig godt i gang. Instruktørerne sikre, at alle kender til korrekt indstlling af cyklen og brug af rette teknik under træningen. Så uanset om du har lyst til at cykle for sjov eller har træningsmæssige mål, står vi klar til at hjælpe i hyggelige omgivelser.
Undervisningen planlægges og vejledes efter DGI’s intensitetsskala 1-10, samt efter vores Activio pulssystem, hvor det vil være muligt at træne med pulsbælte for en mere effektiv træning.
Indoor Cycling er for alle, uanset om du er øvet eller begynder, ung som gammel, alle er velkomne!
Se meget mere i vores aktivitetskalender her på siden, hvor du også kan booke en gratis prøvetime.

Åben Hal er en udviklingsaftale der er lavet med Fjelstruphallen om anvendelse af ledige haltimer for medlemmer af 24/7. Det betyder at medlemmer kan benytte hallen, spille og træne med vores indkøbte rekvisitter og udstyr når hallen er ledig. Det vil være muligt at booke sig på enkelte områder af hallen eller bare komme forbi og se om der er nogen, der vil være med.